
Projektor
Når nu der skal vælges en projektor til hjemmebiografen, er der mange hensyn der først skal afklares. RoomAV har stor ekspertise i at vælge den hjemmebiograf projektor som passer til alle dine ønsker. Billedkvaliteten skal selvfølgelig være i top, men der skal tages mange hensyn til f.eks. placering, design, støjniveau, lysstyrke, billedformat og opløsning.
Støjniveauet
Er en overset faktor, men kan have en stor betydning. Et for højt støjniveau ville kunne ødelægge oplevelsen, hvis projektoren sidder i stueloftet eller hjemmebiografen.
Der er dog forskel på støjen, alt efter hvad der laver den. Er det blæseren som køler lyskilden, er den rimelig lavfrekvent, og det opfattes ikke så generende, som f.eks. støjen fra en billig DLP-projektors farvehjul, som kører med en høj hastighed.
Støjen fra blæseren er ofte et udtryk for hvor meget lys projektoren kan genere. Jo større lysstyrke, jo mere skal lyskilden køles, og det resulterer i mere blæser støj. Og hvis du skal køre ægte HDR er det et must med MEGET lys.
De projektorer som lever op til Room AV’s krav om ægte 4K HDR-billeder er ofte lidt dyre og larmer. De er det som vi kalder ”installations projektorer”. De bygges ind i bagvægge eller i specielt fremstillet og designet ”stille” kasser i loftet, som dæmper støjen og gør designet i rummet lækkert.
Lysstyrken
Lysstyrken bliver opgivet i ANSI lumen, og er et udtryk for hvor meget lys projektoren leverer. Hvis man primært skal bruge sin projektor til at se film på, skal man som grundregel altid mørkelægge.
Det er sortniveauet som er vigtigst for den optimale billedkvalitet, men det er ligeledes med til at give den helt rette biograf stemning.
Husk at de forskellige producenter har forskellige måde at måle dette på og ofte kan en projektor ikke sælges kun på specifikationer.
Kontrastforholdet
Kontrastforholdet er et udtryk for hvad forskellen er mellem det sorte og det hvide i billedet.
Som nævnt tidligere er sortniveauet alt afgørende for billede kvaliteten. Projektorens vigtigste opgave mht. kontrastforholdet, er at gengive gråskalaen fra sort til hvidt så godt som muligt.
Generelt får man flere detaljer i det mørke område, jo højere kontrastforholdet er, og det er meget vigtigt, specielt for gengivelsen af skygge detaljerne.
Det er altså et sammenspil mellem lysstyrken, kontrastforholdet, og dens evne til at gengive helt sort, der bestemmer billedkvaliteten. Samt evnen til at gengive farver.
Husk at de forskellige producenter har forskellige måde at måle dette på og ofte kan en projektor ikke sælges kun på specifikationer.
Opløsning
Opløsningen på hjemmebiograf projektoren siger lidt om billede kvaliteten. Jo højere opløsningen er, jo klarere er billedet, og flere detaljer vil der være med. Det er i hvert fald det man tit for fortalt.
Men det er desværre ikke helt alene opløsningen som bestemmer kvaliteten. Man siger at opløsningen på en projektor skal helst være lige, eller større end opløsningen på det materiale den gengiver. Hvis opløsningen ikke passer overens, skal billedet som den skal gengive, elektronisk omregnes og op- eller nedskaleres i et specielt kredsløb i projektoren. Her benytter de fleste producenter flere kredsløb, og det betyder forsinkelse i billedet som er slemt hvis man benytter den til gaming, men også opløsning og den generelle billedkvalitet bliver forringet.
Vores High End hjemmebiograf modeller benytter kun et kredsløb til denne beregning.
Optik og linser
Dette punkt er MEGET vigtigt. Det er her alt dit lys, opløsning og billedbehandling skal ud igennem og vises flot og lækkert på dit lærred. Og det skal stå helt skarpt fra hjørne til hjørne på dit lærred.
Hvordan sikrer du dig så det? Ved at købe en projektor fra en leverandør som ved hvad de laver. Vi sammenligner det altid med briller. Nogen kan nøjes med briller fra supermarkedet og andre køber rigtige gode briller hos en dygtig optiker.
Rigtig gode linser er lavet af glas og ikke plastik.
Billedformater
Du kender måske udtrykket widescreen og 16:9. Der er det som et almindeligt tv giver dig i dag.
Men har du lagt mærke til at på mange af de gode film er der en top- og bundbar som er sort?
Kunne det ikke være fedt at slippe for dem og lade billedet fylde hele dit hjemmebiograf lærred?
Hvad med at vi laver det endnu bredere?
Så skal vi snakke lidt om 2:35 format. Det kaldes CinemaScope. Det betyder at vi kan gengive filmen som det var tiltænkt da den skulle vises i biografen, og uden sorte bjælker i din film. Det betyder faktisk også at vi kan lave 5K i din hjemmebiograf.
Vi har CinemaScope i vores showroom og 9 ud af 10 hjemmebiografer, som RoomAV bygger er med CinemaScope. Det ske ofte efter kun et besøg i vores hjemmebiograf i showroomet, hvor man kan se Cinemascope i aktion og blive overbevist samt få alle spørgsmål afklaret.